Thursday, December 13, 2007

Finally back


Dear all.

So I am finally sitting in front of a personal computer again after almost two month of begging my housemates to let me theirs for just looking at emails. It has been really hard loosing my computers. Expecially since I had my thesis proposal due for the application for a doctorade program at Royal College of Music. I maneaged though and I learned a lot from the experience.

I am now happily at home with my parents preparing for Christmas and the rest of my life so to speak. Yesterday I bought this computer and some security measures so potential theeves - forget about it! You have two of my computers anyway...

I will try to write about special things in my life in London in the next weeks so you all get updated about what has been happening apart form my computers being stolen. I have played in my first public concert in London, been a steward for the Greenwich Early Music Festival, gone to concerts, been on a trip to Oxford and just enjoyed life in the big city and with my new friends at no. 15.
Hope all of you have wonderful holidays and I will get back to you all soon.
Anne Marie

Sunday, September 30, 2007

Studies and other things


So I have been in London for almost four weeks now. This means that I can give a clearer picture of student life as it is here. The picture shows my school building (King Charles Court) which is Trinity College of Music.

It took quite a while for my school to figure out my schedule but after a week of induction and a week of classes I finally got my (almost) final schedule AND I got into the classes I wanted. These are proving to be interesting and quite different from my previous experience. The most important difference from Oberlin is that there is no such thing as set reading assignments. The course descriptions come with a list of recommended readings. There are some projects to be done and by the end of the year there is an exam! I have just started the recomended readings!

My most exciting class so far is Public Presentation and Performance. We meet once a week and work on giving speaches to the other class members. In the first class we were "given" a word and we then had to talk about it for a minute. I had to talk about trees! For the next class I have to prepare a 5 min speach but I am only allowed to note down 5 words. That should be interesting.

My lessons with my new teacher are going very well. I am really exited. It is all so new but it was the right thing for me to do. Walter Reiter has a very interesting way of teaching. He will ask the student to imagine the music in their mind and then copy what they hear. It is quite fustrating at first in a way but it makes you so much more aware of what you are really doing. It also brings out the personal interpretation very strongly which is what he is after. He has already put me into an audition and an in-school competition so I not idel!
Outside school I have been exploring London a bit. Last weekend I went to Covent Garden and Notting Hill with a girl I met in the church I go to. This weekend a friend from Oberlin called me and we went to chinatown where we tried some restaurants and walked around.

The church which runs the student house I live in is really wonderful - and not just because they allow me to practise there! I have met so many nice people. A lot of the congregation consists of people who are studying in London or have come here from such countrie as: Brazil, U.S.A., Germany, Filipines, Finland... There are also a few musicians and I think we will have a small string-group playing in the service soon. I am also getting into various ensembles at Trinity so I will be busy. I am having rehearsals with two different groups next week...

Sunday, September 9, 2007

London life


So I have finally moved to London and I have settled in quite well. It has been an interesting experience moving over here.

I came to London on Monday September 3rd. The weekend before I spent with my parents in the Copenhagen area. I did all the driving and in one day we did 200km which is a lot in Denmark and for a novice to driving. It went quite well though and we had some very nice days together before I took off.

My travels to London went all smooth untill I arrived at the Liverpool Street Station in London. I then learned that almost all the London tubes lines had been closed due to a strike! Luckely the line I was to live by was one of the two not closed down - but my future roommate who was on her way to meet me got stuck in transit. We ended up getting home rather late. The problem was getting from Liverpool St. to a stations that had the Northern Line passing through.


Since then I have spent quite some time settling in and it is working very well. I live in Kentish Town in a house run by a Lutheran church. There are three girls and two boys (and me) in the house and they are all great people. I can practise at home and in the church as well which is great. I have quite a commute to school but I can also practise there it I need to. One of the other girls is a flute player who used to study at Academy. It is great to have another musician around. Saturday one of the other girls had a party and two of her friends comming were violin teachers!


Once of the things which is really fun for me about this area of London is the number of stores on the High Street. You basically walk for 5 minutes to get there and there are 3 grocery stores, an "earth food" store, an number of specials food stores and every other store you could imagine - except fashion stores! If you go one stop further south (or walk) you get to Camden where all the biggger stores are as well as a giant grocery (Sainbury's). The house I live in is vey typical of the area. On the picture it is the house furthest to the right. The other picture is from the High Street.


I also had my first meeting with Walter Reiter who is going to be my teacher. I went to his house and we talked about repertoire and what I should be doing for the next year. He got me into doing an in-school competition late next month. I have to learn/relearn the Bach g-minor Sonata for that. It is good to have some things to get you going.
Next week is Induction week. I will then learn what other classes I am required to take, when they are and such things. I am looking forward to getting started. A few of my friends from Oberlin are comming over to study in London as well. I expected to have a great time but I had not expected to make friends and fit into the house where I live so easily.
I have also been to the church which runs the house for the first time this morning. The people are really nice and I had a chance to talk to some of them over tea after the service. Next sunday I will probably bring my violin and play along next sunday. I have been asked to do that.
It is proving to be a good experience to be here.

Saturday, August 25, 2007

Getting ready and other things

So it has been almost a month since I last wrote on this blog. Amazing how time has gone by and much has happened in that time. I have eighter had not time to write or I have thought "I should wait till I have something to write about"!



I played the last of my two concert in the beginning of the month. I did not have a big audience but those who came applauded very entusiatically and I actually did an encore! That has not happened in a long time.



After that I went into workmode and did very long hours at Gudhjem Røgeri. In the last week I did something like 8 to 9 hours a day. I was often alone at the counter which could at times be rather stressful. I had to make pizza, serve meals and take orders all at the same time. Luckely the other people at work were good at comming over to help when the line go too long!


I had my last day at work on the 17th of August. Since then the focus has been on getting ready for the move to London. It is all a bit daunting at the moment - there are so many things to do. However I am slowly getting there. I have not made things easyer for myself by getting a new computer which runs on Vista. By now I have started to rather like it. It is much smaller thatn my former computer meaning that I do not kill myself by taking it with me!


I finally received my last books from the U.S. at the beginning of August - and now I have just sent them and quite a few other items off to London. I also try to get back in shape playingwise and then of course we all go for walks inthe beautiful nature and enjoy the garden which is full of fruit and flowers.

Sunday, July 22, 2007

My life on Bornholm

So it has been a long time since I wrote last, and I though I had better tell a little about my life this summer.
I have been trying to do a number of things at the same time but looming large has been my job at a smokehouse and my preparations for the two concerts I am giving this summer. Apart from that I am also preparing to take my danish drivers licence and trying to get things together before I move to London in September.
I actually enjoy my job at the smokehouse. I fill almost every function possible except those which only the boss can do. We work long hours and I am pretty tired every evening.
Nevertheless I found time to practise and my first concert went really well. I also played at an evening song at a local church where the picture is taken. Playing concerts feels like comming home. I can work others jobs but when I play a concert I feel much more confident and ease even though I present a 45 minute solo program.
I also practise a lot for my driving test which is comming up very soon. I did not do very well in my last lessson so I am pulling myself together. I should start reading about the engine again. They do ask you questions about the construction of the engine and who you test if things are all right!
I also got a scholarship from Trinity College. The confirmation letter just arrived. I have to do some work for it and it is not quite full tuition - but it makes things possible and that is an important thing.
One bad thing is that all my books which I sent from the U.S. 10 weeks ago have not yet arrived. I really hope they are not lost somewhere. I have so much music and all my books from two years of study. Ohh well. I can do nothing right now. Just hope for the best.

Wednesday, June 20, 2007

Copenhagen revisited


So I spent most of this past week in Copenhagen. I visited quite a few old friends which is always nice. Some I had not seen for almost a year so there was a lot to talk about and I thus had a couple of rather late nights. I also had the chance of meeting the new baroque violin teacher at my old school - The Royal Academy of Music. I had a great lesson with Sirkka-Liisa Kaakinen-Pilch and got some new ideas for my practising this summer. Time will show but I would like to take more lessons with her if I can.
I also had the chance to listen to the historical performance students at the Academy as they played their final exams. I am happy that I did not have to present two one hour programs in front of a panel of judges! It was great to hear the students. I turned out that I knew a few of them and they all played really well. It was quite an inspiration. After the exams there was a little reception in one of the classrooms. It was nice to have a chance to talk to people.
The week started out with wonderfull weather, but by the end of my stay it was pouring down all day!
The picture above is from the harbour where people can go swimming in the designed areas. One of my friends lives just two blogs away! Another option is to go the the beach which is 15-20 minutes bikeride from the city center.
I always enjoy going back to Copenhagen where I lived for several years. Maybe I will come back some day? Who knows...

Thursday, June 7, 2007

Commencement og farvel til Oberlin

Jeg er nu kommet hjem fra Oberlin efter veloverstået commencement. Jeg er nu officielt Master!
Her er så med nogen forsinkelse min rapport om min sidste tid i Oberlin.
De sidste uger i Oberlin var fyldt med små koncerter, hyggelige komsammener, desperat pakning og de mere officielle arrangementer Billedet til venstre er fra en koncert hjemme hos en af vore professorer. Jeg havde stadig en skriftlig opgave som skulle gøres færdig, men jeg fandt alligevel tid til at hygge med mine kammerater.
Jeg fandt også tid til at holde en koncert d. 13 Maj. Her testede jeg det program som jeg skal bruge ved to koncerter på Bornholm denne sommer (Ny kirke d. 19 Juli og Østermarie kirke d. 2. august). Til højre sidder med min venner Joe og Sarah Titterington hjemme hos vores "physical wellness" lærinde. Hun var sød nok til at invitere os afgangselever hjem til en hyggelig eftermiddag og en snak og livet efter Oberlin. Meget af den sidste uge gik med at øve til to koncerter, som jeg havde sagt ja til at spille i. Jeg var lidt ude af form da jeg simpelthen ikke havde tid til at øve ud over de prøver vi havde (og vi havde mange). Koncerten til venstre var arrangeret af en af mine tidligere medstuderende (Evan - i forgrunden). Han skal til Europa og studere. Den anden koncert var den såkaldte commencement recital (26 Maj). Det er en koncert hvor udvalgte afgangselever spiller i vores største koncertsal i weekenden før selve commencement. Vi var ret mange som blev færdige fra min uddannelse (historical performance) så vi opførte J.S. Bach koncert for fire cembali og orkester.
Commencement i Oberlin ligger samtidig med den store "reunion" hvor tidligere studerende kommer tilbage til campus. Til en frokost for de afgangsstuderende fra Konservatoriet kom jeg således i snak med en herre som blev færdig fra Oberlin in 1977!
Søndag aften (27 Maj) var der den traditionsrige "illumination night". Tappen square som ligger lige midt i byen blev belyst af kinesiske lamper, der var salg af pies, popcorn m.m. og et blæserorkester spillede populære melodier og anden festlig musik. Folk sad og hyggede i små grupper eller gik rundt og ledte efter hinanden. Ofte blev mobilen taget i brug for at finde vennerne!
Mandag d. 28 var det så tid til selve commencement. Jeg måtte tidligt op da man skulle hente marchkort mellem 7.30 og 8.30 om morgenen. Disse kort fortalte hvor vi skulle stille op for at marchere korrekt ind på pladsen. Vore placeringer var så markerede med kridt på fortovet. Vi stod så og hyggede indtil det var tid til at marchere. Alle professorerne gik ind først og stillede op i to rækker. De studerende marcherede så mellem de to rækker og alle klappede og der blev uddelt håndtryk og knus.
Selve ceremonien startede med overrækkelse af æresbevisninger og æresprofessorater til prominente tidligere studerende ved Oberlin College. Der var også de officielle taler og der blev grædt og grinet. Det var meget varmt, så jeg var meget taknemmelig da en arbejder kom med vand og delte ud til os. Sort nylon er ikke lige det bedsti 25 grader C. Endelig blev det tid til overrækkelse af afgangsbeviser. Vi var kommet ind på vore pladser i den rækkefølge som vi ville få overrakt vore diplomer. Vi gik op mod podiet i denne rækkefølge og vore navne blev læste op. Efter vi kom ned fra scenen var det faktisk tid til at tage afsked. Nogle af mine venner skulle meget hurtigt afsted og der var flere som jeg ikke fik sagt ordentligt farvel til. Der var 700 afgangstuderende totalt og med alle forældre blev det til mange mennesker. Jeg fik dog lejlighed til at sige farvel til nogen af mine venner. Jeg fik også fundet nogle af mine professorer og fik sagt farvel og taget billeder. Eftermiddagen gik med en lille hyggelig cookout hos en veninde, en sludder med nogen venner på vejen hjem og endelig pakning.
Om aftenen gik jeg ned i byen for at sige farvel til et par venner. Jeg var så en lille to på Feve for sidste gang før jeg gik hjem i seng.
Næste morgen morgen var jeg oppe tidligt for en sidste kamp med mine kufferter. Jeg blev hentet af en af mine professorer som køre mig til lufthavnen. Han hjalp mig også med at læsse kufferter. Det var dejligt at have en ven med. Ved indtjekingen viste det sig så at den ene kuffert vejede 1 1/2 pund for meget. Jeg måtte så pakke om, og jeg endte således med at slæbe rundt på en hovedpude og et par sko som ekstra håndbagage.
I lufthavnen i Newark faldt jeg ved et tilfælde i snak med en herre som var på vej til Danmark for at deltage i verdensmesterskaberne i vægtløftning som en del af det amerikanske landshold. Han var godt at kende for han hjalp mig med min bagage i Kastrup. Resten af min rejse er beskrevet i min engelsksprogede post. Hermed blot beviset for at jeg har fået min uddannelse fra Oberlin College Concervatory of Music.

Monday, June 4, 2007

Home



So I have finally gained access to the internet from my computer. It turned out that I had a little souvenier from Oberlin. Something from the server I had used there was messing up my computer. Now I have a much faster response which is great.


I got back to Denmark on the 30th of May. My travels were problem free except for the fact that I had to repack in Cleveland airport. My bags were a little over the allowed limit (I had as much overweight as I could possibly have). However I took out a pillow and a pair of shoes and all was fine. I carried them around in a a plastic bag in the airport and noone protested that I actually had three pieces of luggage with me.

I had to store my violins in a closed up front on the flight from Cleveland to Newark/New York. I got a bit nervous when it was announced that all the overhead bins were full. However the stewardess helped me out so it all worked out for the best.


In Neward I ran into Alfkil with whom I have studied in Oberlin (for those of you who do not know him). He was on his way back to Oberlin to sort out some stuff. Later I chatted with a guy who was on his way to Denmark for the World championships in weightlifting. He was kind enough to help me with my luggage once we arrived in Copenhagen! As can be seen in the picture I had three tjeckes-in bags and they were 50, 69, and 70 pounds (On top of that I sent home 50 pounds of books and another 20 pounds of stuff - and I still had to leave lots of things in Oberlin).
When I arrived in Copenhagen my mother was there with one of her friends. I stored all my stuff at the airport and went with my mother to her friends place to get some rest. Later we went on to Bornholm. We picked up all my stuff in the international terminal



Since then I have spent a lot of time unpacking. It is quite a feat to make it all fit. I also had many practical things to sort out and I have also started on my danish drivers lisence.
However I have also had time to play with the dogs and enjoy life a bit.

I have also had a few groups of tourists. It has ben a mixed bag experience wise. I really love interacting with the guests and telling them about the history of the island but there are unpleasent surprises once in a while - guess that is the conditions when you work with people.
I am now off to Copenhagen to play for a barouqe violin teacher there and visit friends. I am looking forward to that. When I get back I expect to being in my new job at a smokehouse. More about that in future entries.


Sunday, May 20, 2007

Finals week - sidste eksaminer



Blot en lille hilsen her fra Oberlin. Jeg er igang med at skrive mit sidste paper men snart kan jeg kalde mig "master of music".
Jeg har tilbragt ufattelig megen tid foran computere den sidste uges tid. Ikke blot har jeg siddet og arbejdet med mit paper; jeg har også brugt megen tid i vores TIMARA computer laboratorium (det er min veninde Elena ved computeren og min taske...).
Jeg lavede videoclips af de optagelser jeg havde fra min recitals, samt lydclips af min seneste koncert. Utroligt nok lykkedes det mig at få det hele gjort iden labbet lukkede! og video klippene kan nu ses på Youtube. Jeg har allerede fået en grim kommentar (jeg skal have ændret mine "settings" så jeg skal godkende alle kommentarer før de popper op på nettet...).
Ellers er her utrolig stille. Alle de studerende er efterhånden taget hjem. Det eneste som er tilbage er de studerende som skal afslutte deres uddannelse. Der bliver vist festet godt igennem! Jeg fik også endelig mig kørekort. Tredie gang er lykkens gang siger man, og jeg havde en venlig person ved siden af mig denne gang. Nu skal jeg bare have tage testen i Danmark...
Den anden "store" begivenhed i den forgangne uge var "pizza with the deans. Ved slutningen af hvert semester køber vores deans (rektorer) ufattelig mange pizzaer, som de studerende kaster sig over. Dean Stull holder så en lille tale, hvor han fortæller os hvor fantastiske vi er. Det er ment som en opmuntring midt i eksamensræset. Denne gang foregik denne tradition udendørs. Det var utrolig dejligt vejr den dag, så det var perfekt. Jeg sad og snakkede med en god veninde da Dean Stull forlod arrangementet. Han hilste på os og min veninde var kvik nok til at takke ham for en dejlig tid. Han spurgte os så hvad vi skulle i fremtiden og gav os begge et knus. Det sidste billede er fra denne tradition. Dean Stull er herren i jakkesæt...
Jeg skal mødes med min webdesigner i morgen så snart skulle der være lidt opdateringer på min hjemmeside. Snart går det løs med prøver til to koncerter som jeg medvirker til - og om en uge er der så graduation.
Anne Marie

Tuesday, May 15, 2007

Den sidste studietid



Dette indlæg vil være rigt på billeder og knap så rigt på ord. Jeg er for tiden ved at skrive et paper i musikteori så jeg sparer lidt til det.
Den sidste tid har budt på adskillige afskedsfester og sammenkomster. Billedet er fra Milan Viteks "studioparty" (min violinlærer) søndag d. 6. Det var ikke alle som dukkede op, men dette er så Milan med hans elever. Vi er 7 som forlader Oberlin ud af de som er på fotoet!
Dagen efter bestod jeg min sidste eksamen i aikido. Det var ikke brilliant men jeg bestod.
Tirsdag spiste jeg middag med en af vores lærere som har været coach for et af de ensembler som jeg har været i.
Allison Melville er utrolig sød. Det er dejligt
at have et venneforhold med lærerne.
Jeg var også til køreprøve igen i den
forgangne uge. Jeg bestod den værste del af testen som er en udvidet prøve i parallel parkering. Vejdelen af testen bestod jeg ikke da jeg begik en dum fejl - så det er om igen med det.
Den forgangne uge var også den sidste undervisninguge. Der var mange farvel og udfyldning af evalueringsskemaer. Ved den sidste studioclass med Milan Vitek gave afgangklassen ham en lille gave. Vi fik taget et foto af os alle 7 som vi overrakte sammen med et kort vi alle havde underskrevet.
En pudsig oplevelse havde jeg også tid til. En fysikprofessor kontaktede mig om jeg ville oversætte en artikel fra dansk til engelsk. Det handlede om Ørsted og hvordan han var den første som "fandt" aluminium. Metoden han brugte var ret hårrejsene idet en ingrediens i den kemiske proces var kviksølv! Ganske interessant. Jeg har ikke haft lejlighed til at se meget til Oberlins naturvidenskablige faciliteter men de er faktisk rigtig gode!
Fredag var det tid til fest igen - denne gang var det min uddannelse (Historical Performance) og festen foregik hjemme hos en af vore professorer. Det var en ganske hyggelig aften. Jeg kunne dog ikke blive så længe da jeg havde en koncert som jeg skulle forberede mig til.
Lørdag aften var der fest hos min barokviolinlærinde Marilyn McDonald. Her var der også 7 studerende som forlader Oberlin. Det var en hyggelige aften hvad tydeligt ses af billederne...
Søndag spillede jeg så koncert i Fairchild chapel. Jeg skal spille to koncerter på Bornholm til sommer, og jeg havde længe planlagt at jeg ville prøve programmet af inden jeg forlod Oberlin. Dette var sidste chance for at gøre det. Det gik fint omend vejret var fantastisk så der kom ikke så mange mennesker. De som kom var glade for det og jeg beviste overfor mig selv at jeg kan spille både moderne og barokviolin på samme koncertprogram. Senere samme aften var der "international student dinner". Det er altid dejligt at ses de andre ikke-amerikanere og bare slappe af i godt selskab
Mandag (igår) begyndte forberedelserne til de sidste eksaminer. Jeg havde således møder med to af mine professorer om projecter som jeg skal igang med.
Sidste på eftermiddagen samledes Milan Viteks elever igen på den lokale bar "Feve" for at sige farvel. Jeg skulle så videre til en koncert hjemme hos en anden professor Mrs. Meints men vi havde en hyggelige tid. En af Milans elever vendte hjem efter at havde vundet en kammermusikkonkurrence med sin trio og en anden var ved at forlade Oberlin så det var godt vi kunne ses en sidste gang og fejre.
Til allersidste var så "studiorecital" hjemme hos Mrs. Meints. Hun og hendes nu afdøde mand byggede et fantastisk modernistisk hus som er fuldt af seneste nye i design, antikke møbler, kunst og gamle instrumenter. Efter koncerten var der en lille reception og det bleve meget sent før vi alle kom derfra.
Den næste uges tid vil byde på flere farvel seancer og jeg skulle gerne få styr på mine ejendele. Om to uger er jeg nemlig på vej hjem fra Oberlin - for sidste gang!

Sunday, May 6, 2007

Columbus barok opera og eksamen


Som nogen af jer måske ved var jeg i Columbus Ohio for at spille til en barokopera på Ohio State University. Vi var fem studerende fra Oberlin som var blevet bedt om at tilbringe en uges tid i Columbus dvs. mig og Johanna Novom på barokviolin, to blokfløjtenister og en cembalist (John McKean). Orkesteret bestod foruden os af endnu en cembalist (Barbara Sahr), en ekstra lutenist, Annalisa Pappano på gambe og lirone (fantastisk instrument) og vores Maestro Lucas Harris på theorbe. I starten var det en frustrerende og stressende oplevelse, men til sidst fik vi alle noget ud af det, spillede en masse dejlige musik og havde det sjovt med hinanden. Vi ankom til Columbus for første gang d. 23 April. Vi tog direkte til det ret ucharmerende Drake Union center hvor prøver og forestillinger foregik.
OSU campus er meget stor. Der er efter sigende 50.000 bachelor studerende. Jeg har netop fået fortalt at campus har deres eget politi og brandvæsen! Hele campus ligger nord for centrum og Drake Union ligger lige ved en stor flod.
Mandag startede vi med en lille orkesterprøve. Lederen af orkesteres, lutenist Lucas Harris havde arbejde intensivt med sangerne så nu var det om at få os indpasset i helheden. Mandag var nemlig dagen før den første generalprøve! Lucas Harris er nok det mest stilfærdige menneske jeg nogensinde har mødt. Efterhånden som jeg kom til at kende ham bedre kom jeg til at sætte utrolig pris på ham og hans musiske evner. Mandag var vi dog alle noget frustrerede. Iscenesættelsen var super moderne og noget af koreografien modarbejdede de musiske intentioner som Lucas Harris havde. Der var langsomme tempi, ritardandi og andet godt som sneg sig ind. Vi havde to sceneprøver den dag og til den sidste var jeg den eneste instrumentalist som var tilbage. De andre blev nødt til at tage tilbage til Oberlin for ikke at misse for mange timer. Der var mange ting som ikke fungerede så godt og der var en del frustration at spore.
Tirsdag fik vi dog rettet op på en del ting. Lucas Harris fik sangerne til at komme til små ekstra prøver om eftermiddagen og resultatet kunne mærkes ved aftenens generalprøve.
Onsdag gik det en tand bedre og det var med nogen fortrøstning at vi forlod Columbus Tordag morgen (vi havde ingen prøver den dag). Det var godt at komme hjem en dag og ikke tilbringe en hel uge på et hotelværelse!
OSU (Ohio State University) havde sørget for at få os alle (de studerende) indlogeret på The Varsity Inn! Det var ganske interessant med "drive in" tjekind, tageselv kaffe og lang vandring til nærmeste supermarked. Vi kunne øve på værelserne men da vi delte to og to blev det ikke til så meget. Vi fik dog hygget og kom sent i seng som det sig høre bør!
Fredag ankom vil til Columbus i god tid til en lille orkesterprøve. Mellem prøven og forestillingen gik jeg ud for at finde noget spiseligt sammen med Lucas Harris og Annalisa. Det var godt med lidt rolig tid før forestillingen.
Begge forestillinger gik godt og mange ting klappede som ikke havde fungeret før. Efter lørdagens forestilling var der "cast party" hos en af sangerne. De var alle så søde og jeg fik endelig mulighed for at tale med instruktøren, en karismatisk ungarer (Peter Kozma). Der var bestemt havde gode ideer i det han gjorde med de unge sangere. Derefter havde vi vores egen hygge på hotellet og det blev meget sent. Jeg var ikke meget værd næste dag.

Der var dog ikke megen tid til at slappe af. Tirsdag d. 1. Maj havde jeg nemlig min Comprehensive Exam. Søndag aften fik jeg en mail om at min eksamen var flyttet fra 13.30 til kl. 9 om morgenen!
Comprehensive Exam er min uddannelses store afsluttende eksamen. Den er mundtlig og meget svær at forberede. I bund og grund går det ud på at jeg skal vise hvad jeg har lært i løbet af min uddannelse både om det at spille på historiske instrumenter, hvordan jeg takler et partitur (hvilke konventioner bruges i hvilke repertoirer), hvad mine tanker er om filosofien bag Historical Performance og hvad jeg synes jeg har lært og hvordan jeg vil undervise en moderne violinist i barokstil! Eksamen varer en time. Jeg var ikke super tilfreds med min præstation, men det var mine lærere som roste mig rigtig meget - og dermed bestod jeg hoveddelen af min uddannelse. Jeg mangler nogle få ting så som et teoripaper, men snart har jeg min Master of Music in Historical Performance!

Lige nu er jeg mest optaget af at bestå min køreprøve, forberede mig til en recital på Søndag (13 Maj) samt hvordan jeg skal få alle mine sager med hjem billigst muligt! Det løser sig nok til sidste men lige nu er der lidt panik før lukketid!
Nok for nu. Giv mig endelig tips om hvordan jeg kan forbedre denne blog!
Anne Marie

Et ikkemusisk indlæg



Så endelig lykkedes det mig at få denne blog til at fungere. Der var ikke det som ikke kunne gå galt. Først kunne jeg ikke få mit password til at fungere. Jeg har allerede en blog svævende rundt som jeg ikke kan komme ind i og nu mistede jeg forbindelsen med denne. Da jeg endelig fandt ud af at logge ind til denne blog bestemte min internetserver sig for at blokere. Hver gang jeg ville se min blog fik jeg blot en hvid side... Det endte med at jeg måtte installere endnu en interneserver (firefox) på min computer og "hokus pokus" nu kan jeg logge ind!

Mit liv har været meget varieret, tempofyldt og let forvirret på det sidste. Jeg kan slet ikke huske hvad jeg har fortalt hvem og hvad jeg laver. Jeg vil derfor starte bagfra og fortælle og hvad der senest er sket mig.

I denne weekend har der været Aikido seminar her ved Oberlin College. Jeg tager en klasse i denne kampsport og for at bestå var det et krav at man kom til en del af dette seminar. Ud over de studerende som træner i Oberlin College Aikido Klub (Oberlin Aikikai) var der folk fra Columbus, Cleveland, Washington, Pitsburg og mange andre steder. Der var en overvægt at mænd og mange af dem var "blackbelts" dvs. meget gode!
Hver klasse begynder med indledende ceremoni hvorefter sensei (lærer) demonstrere en teknik som man så træner med en partner. Efter nogen tid afbryder sensei for at kommer med kommentarer og foreslag til forbedring af teknikken eller en relateret teknik. Sådan går det så i to timer. Man skifter partnere hver gang så man får prøvet lidt af hvert.
Sensei denne weekend var bare fantastisk. En mindre herre på 80 år med den mest stilfærdige og fantastiske humor. Han demonstrerede primært på de store robuste eksperter og det var ganske underholdende at se ham smide rundt med dem blot ved at lave små justeringer som brød deres balance. Aikido går ud på af bryder angriberens balance og gøre dem ufarlige uden at skade dem. Det er ikke en konkurrencesport men der er grader man kan tage.
Jeg kom netop i tanke om at dette er første gang siden jeg stoppede som spejder som 14 årig at jeg har en ikke kunstrelateret interesse. Jeg tror faktisk det er en ganske godt ting.

Friday, April 6, 2007

At starte en blog

Folk har mange forskellige grunde til at starte en blog. Det kan være man vil agitere for en sag eller man vil blot underrette sine venner og familie om hvad man laver. Det kan også være et sted hvor man filosoferer over livet i almindelighed.
Et af de vigtigste formål med denne blog er at holde kontakte med mine venner nu da jeg forlader U.S.A for at studere i London. Derfor vil noget at denne blog være på Engelsk.
Endvidere vil jeg af og til skrive om mit liv som musikstuderende og om de ting jeg føler er vigtige i den forbindelse. Det er planen at denne blog skal forbindes med min hjemmeside så disse to midler kan supplere hinanden.
Dette er lidt af en test men jeg håber snart at kunne begynde at skrive lidt mere alvorligt om mit liv og min sidste tid her i U.S.A.
Anne Marie