Jeg er nu kommet hjem fra Oberlin efter veloverstået commencement. Jeg er nu officielt Master!Her er så med nogen forsinkelse min rapport om min sidste tid i Oberlin.
De sidste uger i Oberlin var fyldt med små koncerter, hyggelige komsammener, desperat pakning og de mere officielle arrangementer Billedet til venstre er fra en koncert hjemme hos en af vore professorer.
Jeg havde stadig en skriftlig opgave som skulle gøres færdig, men jeg fandt alligevel tid til at hygge med mine kammerater.
Jeg fandt også tid til at holde en koncert d. 13 Maj. Her testede jeg det program som jeg skal bruge ved to koncerter på Bornholm denne sommer (Ny kirke d. 19 Juli og Østermarie kirke d. 2. august). Til højre sidder med min venner Joe og Sarah Titterington hjemme hos vores "physical wellness" lærinde. Hun var sød nok til at invitere os afgangselever hjem til en hyggelig eftermiddag og en snak og livet efter Oberlin.
Meget af den sidste uge gik med at øve til to koncerter, som jeg havde sagt ja til at spille i. 
Jeg var lidt ude af form da jeg simpelthen ikke havde tid til at øve ud over de prøver vi havde (og vi havde mange). Koncerten til venstre var arrangeret af en af mine tidligere medstuderende (Evan - i forgrunden). Han skal til Europa og studere. Den anden koncert var den såkaldte commencement recital (26 Maj). Det er en koncert hvor udvalgte afgangselever spiller i vores største koncertsal i weekenden før selve commencement. Vi var ret mange som blev færdige fra min uddannelse (historical performance) så vi opførte J.S. Bach koncert for fire cembali og orkester.
Commencement i Oberlin ligger samtidig med den store "reunion" hvor tidligere studerende kommer tilbage til campus. Til en frokost for de afgangsstuderende fra Konservatoriet kom jeg således i snak med en herre som blev færdig fra Oberlin in 1977!
Søndag aften (27 Maj) var der den traditionsrige "illumination night". Tappen square som ligger lige midt i byen blev belyst af kinesiske lamper, der var salg af pies, popcorn m.m. og et blæserorkester spillede populære melodier og anden festlig musik. Folk sad og hyggede i små grupper eller gik rundt og ledte efter hinanden. Ofte blev mobilen taget i brug for at finde vennerne!
Mandag d. 28 var det så tid til selve commencement. Jeg måtte tidligt op da man skulle hente marchkort mellem 7.30 og 8.30 om morgenen. Disse kort fortalte hvor vi skulle stille op for at marchere
korrekt ind på pladsen. Vore placeringer var så markerede med kridt på fortovet. Vi stod så og hyggede indtil det var tid til at marchere. Alle professorerne gik ind først og stillede op i to rækker. De studerende marcherede så mellem de to rækker og alle klappede og der blev uddelt håndtryk og knus.
Selve ceremonien startede med overrækkelse af æresbevisninger og æresprofessorater til prominente tidligere studerende ved Oberlin College. Der var også de officielle taler og der blev grædt og grinet. Det var meget varmt, så jeg var meget taknemmelig da en arbejder kom med vand og delte ud til os.
Sort nylon er ikke lige det bedsti 25 grader C. Endelig blev det tid til overrækkelse af afgangsbeviser. Vi var kommet ind på vore pladser i den rækkefølge som vi ville få overrakt vore diplomer. 
Vi gik op mod podiet i denne rækkefølge og vore navne blev læste op. Efter vi kom ned fra scenen var det faktisk tid til at tage afsked. Nogle af mine venner skulle meget hurtigt afsted og der var flere som jeg ikke fik sagt ordentligt farvel til. Der var 700 afgangstuderende
totalt og med alle forældre blev det til mange mennesker. Jeg fik dog lejlighed til at sige farvel til nogen af mine venner. Jeg fik også fundet nogle af mine professorer og fik sagt farvel og taget billeder. Eftermiddagen gik med en lille hyggelig cookout hos en veninde, en sludder med nogen venner på vejen hjem og endelig pakning.
Om aftenen gik jeg ned i byen for at sige farvel til et par venner. Jeg var så en lille to på Feve for sidste gang før jeg gik hjem i seng.
Næste morgen morgen var jeg oppe tidligt for en sidste kamp med mine kufferter. Jeg blev hentet af en af mine professorer som køre mig til lufthavnen. Han hjalp mig også med at læsse kufferter. Det var dejligt at have en ven med. Ved indtjekingen viste det sig så at den ene kuffert vejede 1 1/2 pund for meget. Jeg måtte så pakke om, og jeg endte således med at slæbe rundt på en hovedpude og et par sko som ekstra håndbagage.
I lufthavnen i Newark faldt jeg ved et tilfælde i snak med en herre som var på vej til Danmark for at deltage i verdensmesterskaberne i vægtløftning som en del af det amerikanske landshold. Han var godt at kende for han hjalp mig med min bagage i Kastrup. Resten af min rejse er beskrevet i min engelsksprogede post. Hermed blot beviset for at jeg har fået min uddannelse fra Oberlin College Concervatory of Music.
De sidste uger i Oberlin var fyldt med små koncerter, hyggelige komsammener, desperat pakning og de mere officielle arrangementer Billedet til venstre er fra en koncert hjemme hos en af vore professorer.
Jeg havde stadig en skriftlig opgave som skulle gøres færdig, men jeg fandt alligevel tid til at hygge med mine kammerater.Jeg fandt også tid til at holde en koncert d. 13 Maj. Her testede jeg det program som jeg skal bruge ved to koncerter på Bornholm denne sommer (Ny kirke d. 19 Juli og Østermarie kirke d. 2. august). Til højre sidder med min venner Joe og Sarah Titterington hjemme hos vores "physical wellness" lærinde. Hun var sød nok til at invitere os afgangselever hjem til en hyggelig eftermiddag og en snak og livet efter Oberlin.
Meget af den sidste uge gik med at øve til to koncerter, som jeg havde sagt ja til at spille i. 
Jeg var lidt ude af form da jeg simpelthen ikke havde tid til at øve ud over de prøver vi havde (og vi havde mange). Koncerten til venstre var arrangeret af en af mine tidligere medstuderende (Evan - i forgrunden). Han skal til Europa og studere. Den anden koncert var den såkaldte commencement recital (26 Maj). Det er en koncert hvor udvalgte afgangselever spiller i vores største koncertsal i weekenden før selve commencement. Vi var ret mange som blev færdige fra min uddannelse (historical performance) så vi opførte J.S. Bach koncert for fire cembali og orkester.
Commencement i Oberlin ligger samtidig med den store "reunion" hvor tidligere studerende kommer tilbage til campus. Til en frokost for de afgangsstuderende fra Konservatoriet kom jeg således i snak med en herre som blev færdig fra Oberlin in 1977!
Søndag aften (27 Maj) var der den traditionsrige "illumination night". Tappen square som ligger lige midt i byen blev belyst af kinesiske lamper, der var salg af pies, popcorn m.m. og et blæserorkester spillede populære melodier og anden festlig musik. Folk sad og hyggede i små grupper eller gik rundt og ledte efter hinanden. Ofte blev mobilen taget i brug for at finde vennerne!
Mandag d. 28 var det så tid til selve commencement. Jeg måtte tidligt op da man skulle hente marchkort mellem 7.30 og 8.30 om morgenen. Disse kort fortalte hvor vi skulle stille op for at marchere
korrekt ind på pladsen. Vore placeringer var så markerede med kridt på fortovet. Vi stod så og hyggede indtil det var tid til at marchere. Alle professorerne gik ind først og stillede op i to rækker. De studerende marcherede så mellem de to rækker og alle klappede og der blev uddelt håndtryk og knus.Selve ceremonien startede med overrækkelse af æresbevisninger og æresprofessorater til prominente tidligere studerende ved Oberlin College. Der var også de officielle taler og der blev grædt og grinet. Det var meget varmt, så jeg var meget taknemmelig da en arbejder kom med vand og delte ud til os.
Sort nylon er ikke lige det bedsti 25 grader C. Endelig blev det tid til overrækkelse af afgangsbeviser. Vi var kommet ind på vore pladser i den rækkefølge som vi ville få overrakt vore diplomer. 
Vi gik op mod podiet i denne rækkefølge og vore navne blev læste op. Efter vi kom ned fra scenen var det faktisk tid til at tage afsked. Nogle af mine venner skulle meget hurtigt afsted og der var flere som jeg ikke fik sagt ordentligt farvel til. Der var 700 afgangstuderende
totalt og med alle forældre blev det til mange mennesker. Jeg fik dog lejlighed til at sige farvel til nogen af mine venner. Jeg fik også fundet nogle af mine professorer og fik sagt farvel og taget billeder. Eftermiddagen gik med en lille hyggelig cookout hos en veninde, en sludder med nogen venner på vejen hjem og endelig pakning.Om aftenen gik jeg ned i byen for at sige farvel til et par venner. Jeg var så en lille to på Feve for sidste gang før jeg gik hjem i seng.
Næste morgen morgen var jeg oppe tidligt for en sidste kamp med mine kufferter. Jeg blev hentet af en af mine professorer som køre mig til lufthavnen. Han hjalp mig også med at læsse kufferter. Det var dejligt at have en ven med. Ved indtjekingen viste det sig så at den ene kuffert vejede 1 1/2 pund for meget. Jeg måtte så pakke om, og jeg endte således med at slæbe rundt på en hovedpude og et par sko som ekstra håndbagage.
I lufthavnen i Newark faldt jeg ved et tilfælde i snak med en herre som var på vej til Danmark for at deltage i verdensmesterskaberne i vægtløftning som en del af det amerikanske landshold. Han var godt at kende for han hjalp mig med min bagage i Kastrup. Resten af min rejse er beskrevet i min engelsksprogede post. Hermed blot beviset for at jeg har fået min uddannelse fra Oberlin College Concervatory of Music.
No comments:
Post a Comment