Tuesday, May 15, 2007

Den sidste studietid



Dette indlæg vil være rigt på billeder og knap så rigt på ord. Jeg er for tiden ved at skrive et paper i musikteori så jeg sparer lidt til det.
Den sidste tid har budt på adskillige afskedsfester og sammenkomster. Billedet er fra Milan Viteks "studioparty" (min violinlærer) søndag d. 6. Det var ikke alle som dukkede op, men dette er så Milan med hans elever. Vi er 7 som forlader Oberlin ud af de som er på fotoet!
Dagen efter bestod jeg min sidste eksamen i aikido. Det var ikke brilliant men jeg bestod.
Tirsdag spiste jeg middag med en af vores lærere som har været coach for et af de ensembler som jeg har været i.
Allison Melville er utrolig sød. Det er dejligt
at have et venneforhold med lærerne.
Jeg var også til køreprøve igen i den
forgangne uge. Jeg bestod den værste del af testen som er en udvidet prøve i parallel parkering. Vejdelen af testen bestod jeg ikke da jeg begik en dum fejl - så det er om igen med det.
Den forgangne uge var også den sidste undervisninguge. Der var mange farvel og udfyldning af evalueringsskemaer. Ved den sidste studioclass med Milan Vitek gave afgangklassen ham en lille gave. Vi fik taget et foto af os alle 7 som vi overrakte sammen med et kort vi alle havde underskrevet.
En pudsig oplevelse havde jeg også tid til. En fysikprofessor kontaktede mig om jeg ville oversætte en artikel fra dansk til engelsk. Det handlede om Ørsted og hvordan han var den første som "fandt" aluminium. Metoden han brugte var ret hårrejsene idet en ingrediens i den kemiske proces var kviksølv! Ganske interessant. Jeg har ikke haft lejlighed til at se meget til Oberlins naturvidenskablige faciliteter men de er faktisk rigtig gode!
Fredag var det tid til fest igen - denne gang var det min uddannelse (Historical Performance) og festen foregik hjemme hos en af vore professorer. Det var en ganske hyggelig aften. Jeg kunne dog ikke blive så længe da jeg havde en koncert som jeg skulle forberede mig til.
Lørdag aften var der fest hos min barokviolinlærinde Marilyn McDonald. Her var der også 7 studerende som forlader Oberlin. Det var en hyggelige aften hvad tydeligt ses af billederne...
Søndag spillede jeg så koncert i Fairchild chapel. Jeg skal spille to koncerter på Bornholm til sommer, og jeg havde længe planlagt at jeg ville prøve programmet af inden jeg forlod Oberlin. Dette var sidste chance for at gøre det. Det gik fint omend vejret var fantastisk så der kom ikke så mange mennesker. De som kom var glade for det og jeg beviste overfor mig selv at jeg kan spille både moderne og barokviolin på samme koncertprogram. Senere samme aften var der "international student dinner". Det er altid dejligt at ses de andre ikke-amerikanere og bare slappe af i godt selskab
Mandag (igår) begyndte forberedelserne til de sidste eksaminer. Jeg havde således møder med to af mine professorer om projecter som jeg skal igang med.
Sidste på eftermiddagen samledes Milan Viteks elever igen på den lokale bar "Feve" for at sige farvel. Jeg skulle så videre til en koncert hjemme hos en anden professor Mrs. Meints men vi havde en hyggelige tid. En af Milans elever vendte hjem efter at havde vundet en kammermusikkonkurrence med sin trio og en anden var ved at forlade Oberlin så det var godt vi kunne ses en sidste gang og fejre.
Til allersidste var så "studiorecital" hjemme hos Mrs. Meints. Hun og hendes nu afdøde mand byggede et fantastisk modernistisk hus som er fuldt af seneste nye i design, antikke møbler, kunst og gamle instrumenter. Efter koncerten var der en lille reception og det bleve meget sent før vi alle kom derfra.
Den næste uges tid vil byde på flere farvel seancer og jeg skulle gerne få styr på mine ejendele. Om to uger er jeg nemlig på vej hjem fra Oberlin - for sidste gang!

No comments: