Sunday, May 20, 2007

Finals week - sidste eksaminer



Blot en lille hilsen her fra Oberlin. Jeg er igang med at skrive mit sidste paper men snart kan jeg kalde mig "master of music".
Jeg har tilbragt ufattelig megen tid foran computere den sidste uges tid. Ikke blot har jeg siddet og arbejdet med mit paper; jeg har også brugt megen tid i vores TIMARA computer laboratorium (det er min veninde Elena ved computeren og min taske...).
Jeg lavede videoclips af de optagelser jeg havde fra min recitals, samt lydclips af min seneste koncert. Utroligt nok lykkedes det mig at få det hele gjort iden labbet lukkede! og video klippene kan nu ses på Youtube. Jeg har allerede fået en grim kommentar (jeg skal have ændret mine "settings" så jeg skal godkende alle kommentarer før de popper op på nettet...).
Ellers er her utrolig stille. Alle de studerende er efterhånden taget hjem. Det eneste som er tilbage er de studerende som skal afslutte deres uddannelse. Der bliver vist festet godt igennem! Jeg fik også endelig mig kørekort. Tredie gang er lykkens gang siger man, og jeg havde en venlig person ved siden af mig denne gang. Nu skal jeg bare have tage testen i Danmark...
Den anden "store" begivenhed i den forgangne uge var "pizza with the deans. Ved slutningen af hvert semester køber vores deans (rektorer) ufattelig mange pizzaer, som de studerende kaster sig over. Dean Stull holder så en lille tale, hvor han fortæller os hvor fantastiske vi er. Det er ment som en opmuntring midt i eksamensræset. Denne gang foregik denne tradition udendørs. Det var utrolig dejligt vejr den dag, så det var perfekt. Jeg sad og snakkede med en god veninde da Dean Stull forlod arrangementet. Han hilste på os og min veninde var kvik nok til at takke ham for en dejlig tid. Han spurgte os så hvad vi skulle i fremtiden og gav os begge et knus. Det sidste billede er fra denne tradition. Dean Stull er herren i jakkesæt...
Jeg skal mødes med min webdesigner i morgen så snart skulle der være lidt opdateringer på min hjemmeside. Snart går det løs med prøver til to koncerter som jeg medvirker til - og om en uge er der så graduation.
Anne Marie

Tuesday, May 15, 2007

Den sidste studietid



Dette indlæg vil være rigt på billeder og knap så rigt på ord. Jeg er for tiden ved at skrive et paper i musikteori så jeg sparer lidt til det.
Den sidste tid har budt på adskillige afskedsfester og sammenkomster. Billedet er fra Milan Viteks "studioparty" (min violinlærer) søndag d. 6. Det var ikke alle som dukkede op, men dette er så Milan med hans elever. Vi er 7 som forlader Oberlin ud af de som er på fotoet!
Dagen efter bestod jeg min sidste eksamen i aikido. Det var ikke brilliant men jeg bestod.
Tirsdag spiste jeg middag med en af vores lærere som har været coach for et af de ensembler som jeg har været i.
Allison Melville er utrolig sød. Det er dejligt
at have et venneforhold med lærerne.
Jeg var også til køreprøve igen i den
forgangne uge. Jeg bestod den værste del af testen som er en udvidet prøve i parallel parkering. Vejdelen af testen bestod jeg ikke da jeg begik en dum fejl - så det er om igen med det.
Den forgangne uge var også den sidste undervisninguge. Der var mange farvel og udfyldning af evalueringsskemaer. Ved den sidste studioclass med Milan Vitek gave afgangklassen ham en lille gave. Vi fik taget et foto af os alle 7 som vi overrakte sammen med et kort vi alle havde underskrevet.
En pudsig oplevelse havde jeg også tid til. En fysikprofessor kontaktede mig om jeg ville oversætte en artikel fra dansk til engelsk. Det handlede om Ørsted og hvordan han var den første som "fandt" aluminium. Metoden han brugte var ret hårrejsene idet en ingrediens i den kemiske proces var kviksølv! Ganske interessant. Jeg har ikke haft lejlighed til at se meget til Oberlins naturvidenskablige faciliteter men de er faktisk rigtig gode!
Fredag var det tid til fest igen - denne gang var det min uddannelse (Historical Performance) og festen foregik hjemme hos en af vore professorer. Det var en ganske hyggelig aften. Jeg kunne dog ikke blive så længe da jeg havde en koncert som jeg skulle forberede mig til.
Lørdag aften var der fest hos min barokviolinlærinde Marilyn McDonald. Her var der også 7 studerende som forlader Oberlin. Det var en hyggelige aften hvad tydeligt ses af billederne...
Søndag spillede jeg så koncert i Fairchild chapel. Jeg skal spille to koncerter på Bornholm til sommer, og jeg havde længe planlagt at jeg ville prøve programmet af inden jeg forlod Oberlin. Dette var sidste chance for at gøre det. Det gik fint omend vejret var fantastisk så der kom ikke så mange mennesker. De som kom var glade for det og jeg beviste overfor mig selv at jeg kan spille både moderne og barokviolin på samme koncertprogram. Senere samme aften var der "international student dinner". Det er altid dejligt at ses de andre ikke-amerikanere og bare slappe af i godt selskab
Mandag (igår) begyndte forberedelserne til de sidste eksaminer. Jeg havde således møder med to af mine professorer om projecter som jeg skal igang med.
Sidste på eftermiddagen samledes Milan Viteks elever igen på den lokale bar "Feve" for at sige farvel. Jeg skulle så videre til en koncert hjemme hos en anden professor Mrs. Meints men vi havde en hyggelige tid. En af Milans elever vendte hjem efter at havde vundet en kammermusikkonkurrence med sin trio og en anden var ved at forlade Oberlin så det var godt vi kunne ses en sidste gang og fejre.
Til allersidste var så "studiorecital" hjemme hos Mrs. Meints. Hun og hendes nu afdøde mand byggede et fantastisk modernistisk hus som er fuldt af seneste nye i design, antikke møbler, kunst og gamle instrumenter. Efter koncerten var der en lille reception og det bleve meget sent før vi alle kom derfra.
Den næste uges tid vil byde på flere farvel seancer og jeg skulle gerne få styr på mine ejendele. Om to uger er jeg nemlig på vej hjem fra Oberlin - for sidste gang!

Sunday, May 6, 2007

Columbus barok opera og eksamen


Som nogen af jer måske ved var jeg i Columbus Ohio for at spille til en barokopera på Ohio State University. Vi var fem studerende fra Oberlin som var blevet bedt om at tilbringe en uges tid i Columbus dvs. mig og Johanna Novom på barokviolin, to blokfløjtenister og en cembalist (John McKean). Orkesteret bestod foruden os af endnu en cembalist (Barbara Sahr), en ekstra lutenist, Annalisa Pappano på gambe og lirone (fantastisk instrument) og vores Maestro Lucas Harris på theorbe. I starten var det en frustrerende og stressende oplevelse, men til sidst fik vi alle noget ud af det, spillede en masse dejlige musik og havde det sjovt med hinanden. Vi ankom til Columbus for første gang d. 23 April. Vi tog direkte til det ret ucharmerende Drake Union center hvor prøver og forestillinger foregik.
OSU campus er meget stor. Der er efter sigende 50.000 bachelor studerende. Jeg har netop fået fortalt at campus har deres eget politi og brandvæsen! Hele campus ligger nord for centrum og Drake Union ligger lige ved en stor flod.
Mandag startede vi med en lille orkesterprøve. Lederen af orkesteres, lutenist Lucas Harris havde arbejde intensivt med sangerne så nu var det om at få os indpasset i helheden. Mandag var nemlig dagen før den første generalprøve! Lucas Harris er nok det mest stilfærdige menneske jeg nogensinde har mødt. Efterhånden som jeg kom til at kende ham bedre kom jeg til at sætte utrolig pris på ham og hans musiske evner. Mandag var vi dog alle noget frustrerede. Iscenesættelsen var super moderne og noget af koreografien modarbejdede de musiske intentioner som Lucas Harris havde. Der var langsomme tempi, ritardandi og andet godt som sneg sig ind. Vi havde to sceneprøver den dag og til den sidste var jeg den eneste instrumentalist som var tilbage. De andre blev nødt til at tage tilbage til Oberlin for ikke at misse for mange timer. Der var mange ting som ikke fungerede så godt og der var en del frustration at spore.
Tirsdag fik vi dog rettet op på en del ting. Lucas Harris fik sangerne til at komme til små ekstra prøver om eftermiddagen og resultatet kunne mærkes ved aftenens generalprøve.
Onsdag gik det en tand bedre og det var med nogen fortrøstning at vi forlod Columbus Tordag morgen (vi havde ingen prøver den dag). Det var godt at komme hjem en dag og ikke tilbringe en hel uge på et hotelværelse!
OSU (Ohio State University) havde sørget for at få os alle (de studerende) indlogeret på The Varsity Inn! Det var ganske interessant med "drive in" tjekind, tageselv kaffe og lang vandring til nærmeste supermarked. Vi kunne øve på værelserne men da vi delte to og to blev det ikke til så meget. Vi fik dog hygget og kom sent i seng som det sig høre bør!
Fredag ankom vil til Columbus i god tid til en lille orkesterprøve. Mellem prøven og forestillingen gik jeg ud for at finde noget spiseligt sammen med Lucas Harris og Annalisa. Det var godt med lidt rolig tid før forestillingen.
Begge forestillinger gik godt og mange ting klappede som ikke havde fungeret før. Efter lørdagens forestilling var der "cast party" hos en af sangerne. De var alle så søde og jeg fik endelig mulighed for at tale med instruktøren, en karismatisk ungarer (Peter Kozma). Der var bestemt havde gode ideer i det han gjorde med de unge sangere. Derefter havde vi vores egen hygge på hotellet og det blev meget sent. Jeg var ikke meget værd næste dag.

Der var dog ikke megen tid til at slappe af. Tirsdag d. 1. Maj havde jeg nemlig min Comprehensive Exam. Søndag aften fik jeg en mail om at min eksamen var flyttet fra 13.30 til kl. 9 om morgenen!
Comprehensive Exam er min uddannelses store afsluttende eksamen. Den er mundtlig og meget svær at forberede. I bund og grund går det ud på at jeg skal vise hvad jeg har lært i løbet af min uddannelse både om det at spille på historiske instrumenter, hvordan jeg takler et partitur (hvilke konventioner bruges i hvilke repertoirer), hvad mine tanker er om filosofien bag Historical Performance og hvad jeg synes jeg har lært og hvordan jeg vil undervise en moderne violinist i barokstil! Eksamen varer en time. Jeg var ikke super tilfreds med min præstation, men det var mine lærere som roste mig rigtig meget - og dermed bestod jeg hoveddelen af min uddannelse. Jeg mangler nogle få ting så som et teoripaper, men snart har jeg min Master of Music in Historical Performance!

Lige nu er jeg mest optaget af at bestå min køreprøve, forberede mig til en recital på Søndag (13 Maj) samt hvordan jeg skal få alle mine sager med hjem billigst muligt! Det løser sig nok til sidste men lige nu er der lidt panik før lukketid!
Nok for nu. Giv mig endelig tips om hvordan jeg kan forbedre denne blog!
Anne Marie

Et ikkemusisk indlæg



Så endelig lykkedes det mig at få denne blog til at fungere. Der var ikke det som ikke kunne gå galt. Først kunne jeg ikke få mit password til at fungere. Jeg har allerede en blog svævende rundt som jeg ikke kan komme ind i og nu mistede jeg forbindelsen med denne. Da jeg endelig fandt ud af at logge ind til denne blog bestemte min internetserver sig for at blokere. Hver gang jeg ville se min blog fik jeg blot en hvid side... Det endte med at jeg måtte installere endnu en interneserver (firefox) på min computer og "hokus pokus" nu kan jeg logge ind!

Mit liv har været meget varieret, tempofyldt og let forvirret på det sidste. Jeg kan slet ikke huske hvad jeg har fortalt hvem og hvad jeg laver. Jeg vil derfor starte bagfra og fortælle og hvad der senest er sket mig.

I denne weekend har der været Aikido seminar her ved Oberlin College. Jeg tager en klasse i denne kampsport og for at bestå var det et krav at man kom til en del af dette seminar. Ud over de studerende som træner i Oberlin College Aikido Klub (Oberlin Aikikai) var der folk fra Columbus, Cleveland, Washington, Pitsburg og mange andre steder. Der var en overvægt at mænd og mange af dem var "blackbelts" dvs. meget gode!
Hver klasse begynder med indledende ceremoni hvorefter sensei (lærer) demonstrere en teknik som man så træner med en partner. Efter nogen tid afbryder sensei for at kommer med kommentarer og foreslag til forbedring af teknikken eller en relateret teknik. Sådan går det så i to timer. Man skifter partnere hver gang så man får prøvet lidt af hvert.
Sensei denne weekend var bare fantastisk. En mindre herre på 80 år med den mest stilfærdige og fantastiske humor. Han demonstrerede primært på de store robuste eksperter og det var ganske underholdende at se ham smide rundt med dem blot ved at lave små justeringer som brød deres balance. Aikido går ud på af bryder angriberens balance og gøre dem ufarlige uden at skade dem. Det er ikke en konkurrencesport men der er grader man kan tage.
Jeg kom netop i tanke om at dette er første gang siden jeg stoppede som spejder som 14 årig at jeg har en ikke kunstrelateret interesse. Jeg tror faktisk det er en ganske godt ting.